Om mig

Velkommen til mit hækleunivers


Glæden ved skabelse, ved helt at blive opslugt af et projekt, udviklede sig til mit hækleunivers. Jeg har indført min daglige, kreative time: her må jeg hækle lige hvad jeg har lyst til - ikke noget med at skulle gøre projekter færdige eller lade fornuften bestemme, men hækle der hvor den kreative energi er ligenu. Resten af tiden kan jeg så færdiggøre udvalgte projekter eller trevle op. Jeg har en plastikpose facination og deler i menupunktet mit plastikposeunivers de forskellige måder jeg bruger dem på.


Kunstnerisk udtryk i form af musik og håndarbejde har været hele mit liv. Det har taget mange former: violin, klaver, klassisk guitar og ikke mindst sang, spinding, plantefarvning, skaftevæv, billedvæv, strik og hækling. Da jeg var en 12 - 13 år gik jeg på gik jeg på Århus Kunstakademi ved siden af skolen og, på dispensation grundet alder og sugede til mig. Jeg elskede det hele. Lang historie kort: i mange år var det sangen der vandt, jeg har haft et rigtig godt professionelt sangerliv og har nu lagt sange på hylden. 


Jeg er ikke interesseret i at masseproducere eller sælge mine produkter, det er den kreative proces jeg synes er spændende. Så: jeg vil ikke hækle en taske til dig, men jeg vil gerne lære dig hvordan du  selv kan gøre det.


VH

Sofie Ottosen Cero






Haekl v/Sofie Cero
sofiecero@gmail.com
www.haekl.dk
CVR 27516599








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt Haekl v/Sofie Cero ©2024.
Haekl v/Sofie Cero · Stærevej 34, 4H · 2400 København nV


Din ordre er afsendt